Good afternoon madam, you are welcome teacher Ann, kært barn har mange navne

 Så gik der en uge mere, og som tiden dog bare løber af sted, nu er det en måned siden vi tog afsked med familien i Københavns lufthavn.

Men vi har det godt, og nyder Afrikas perle, og varmen.

Der er sket mange ting siden sidst:

På Cornerstone går det godt, vi er ved at være inde i rytmen og har det sjovt med eleverne og lærerne. Undervisningen går stille og roligt og vi håber at eleverne forstår os og at de ikke bare svarer ”yes teacher” når jeg spørger om de forstår hvad jeg lige har undervist i. En anden sjov ting er at uanset hvornår man kommer ind i en klasse, rejser alle eleverne sig op og siger ”you are welcome teacher Ann.” og nogle gange kommer der også en sang eller to, og de prøver altid at fyre den af et par gange, tænk hvis man kunne bruge timen på det.

I Uganda har de meget svært ved at sige Henriette, så jeg har fået mange forskellige sjove navne, bl.a. Anna, Hannah, Ann, så man må sige at kært barn har mange navne, for populær er jeg vist især blandt mændene, det er til stor underholdning for Daniel, men de kan bare ikke stå for det lyse hår og de blå øjne. En anden sjov ting er at når man hilser på hinanden siger man altid enten Sir eller Madame, så jeg bliver også kaldt enten Madame eller Njabbo som er madame på Luganda som er sproget folk taler hernede, så jeg føler mig vældig voksen når folk kalder mig det!

Vi er også godt i gang med at lære Luganda, og er godt igennem de fleste hilsener, og der er virkelig mange. Så når vi kommer hjem snakker vi næsten flydende Luganda, (læs lidt Luganda). Men folk synes det er sjovt vi kan snakke lidt, og især ældre mennesker forventer at når vi kan hilse på Luganda så må vi kunne forstå alt, så derfor begynder de at snakke på Luganda og vi står faktisk ikke og forstår ret meget, men hvis man svarer ”Karle” som betyder okay eller ja, så det kan næsten svare på alt.   

Onsdag aften gik vi ned i Kamuzinda by og ned på den lokale high school der ligger havde skolen elever der bor på skolen, gang i en aften andagt med sang. Og da vi havde hørt det, musikken valgte vi at gå derned. Men da vi kom derned var de færdige med at spille og vi snakkede med nogle af de unge som fortalte at de rejser rundt i verdenen med deres kor. De inviterede os til at komme igen dagen efter for at høre dem synge, og være med til deres andagt. Så vi tog derned igen torsdag aften og var der i godt tre timer, hørte dem spille, snakkede med rektoren, skolens stifter, og snakkede med de unge mennesker, som er på vores egen alder så vi fik noget omgang med folk på vores egen alder. De er simpelthen så super godt, og det lyder så godt så engang i mellem sniger(læs går) vi os ned for at høre dem spille fordi de er så er så gode.

Lørdag var vi på safari med de to piger fra Canada, og Pontiano, Rogers, Enog og Solomon, vi tog en køretur ca. 2 timer væk til Lake Muburo, hvor der ligger en lille nationalpark hvor vi var i en tre- fire timer. Vi havde en god dag og så mange dyr, vi så flodheste, zebraer, måske en krokodille, den var ret langt væk, men det tror vi det var, aber, flere forskellige slags, vortesvin, bøfler, antiloper, og mange forskellige slags antilope lign. dyr og vi var glade for at bruge dagen i parken.

Vi så flere forskellige aber på turen

Bøfler så vi mange af

Vi så mange forskellige slags antiloper, dette er den ene slags

Udsigten over lake Muburo

En zebra er blevet mit absolutte ynglings dyr

De er bare så flotte

'

Men alt i alt går det rigtig godt, og vi nyder vores liv hernede, der er søde og dejlige mennesker, og vi glæder os over vores nye hverdag med mange godt og sjove udfordringer.

Guds fred

Henriette

Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« john. 3.3