Kamuzinda farm, The Noble House, Seminar, tissende barn, farmer girl!

Alt vel her!

Den sidste uge er der sket rigtigt meget, men det har været en rigtig god uge. Vi flyttede tirsdag ud på Kamuzinda farm, ved familien Nyombi som består af Pontiano og Rogers, og deres fire –snart fem børn, Halle, Tina, Enog og Solomon. Det er en enormt dejlig familie, som er så søde og hjælpsomme når to muzunguer ( hvide mennesker) kommer til Uganda og er lidt på barbund.  Tirsdag var vi med Pontiano rundt og se området, dvs. Farmen og markerne omkring os, og Cornerstone som er den skole vi underviser på og så Kamuzinda som er den lille landsby som vi bor lige ved siden af hvor bl.a. kirken som Pontiano og hans familie kommer i ligger.

Onsdag var vi ude og se et børnehjem The Noble House, sammen en dansk dame. Her mødte vi en masse søde børn som bare trænger til en masse kærlighed og pleje. Der var bl.a. en lille pige som har aids, og man regner ikke med at hun bliver 5 år. Og den sødeste lille dreng Messi som bare sad i mine arme og faldt til sidst i søvn, han var noget så sød, en lille guldklump. Så hvis jeg skal have en med hjem skal det nok være ham, men det kan godt være at jeg kommer til at sige det en del gange i løbet af de næste fem måneder.

Søde børn, på børnehjemmet The Noble House

Søde Messi 

Torsdag og fredag var vi oppe i kirken Kamuzinda Victory Church of Christ, her var vi til et seminar omkring børnekirke som blev holdt af to søde mennesker fra Tanzania, Brother Jonas og Sister Sarapia. Det var enormt spændende at høre lidt om hvordan de kører deres børnekirke i Tanzania og så se hvordan Uganderne tog i mod et forslag om hvordan man kunne gøre det her i Uganda. De havde flere enormt gode ting at sige og jeg synes jeg fik en masse ud af det og det var rigtig spændende. Seminariet varede torsdag fra 10-17 og det samme gjorde det fredag, så det var to ret lange dage og til tider blev man dag også lidt træt, det gjorde de få børn som var blevet trukket med også, der kom en lille sød dreng på et par år, hen til mig og fordi jeg ikke kunne stå for de små øjne tog jeg ham op og det varede ikke længe før han sov. Og fordi jeg gav ham så meget kærlighed( er min påstand), kom han til at give liiidt for meget slip og pludselig blev det meget varmt i mit skød og meget vådt, og så havde han altså tisset på mig… Dette var til meget stor underholdning for Daniel og jeg synes ikke lige i øjeblikket at det var super sjovt, men kunne da godt grine af det senere. Da vi så fortalte det til Pontiano og Rogers om aftenen synes Pontiano at det var lige så underholdende som Daniel gjorde, mens Rogers mente at det var fordi han fik så meget kærlighed (denne teori holder jeg mig til!) Hun er nemlig en meget klog dame!

Den lille tissetrold

Torsdag og fredag aften hjalp vi Pontiano med lidt praktisk arbejde. Torsdag var vi ude i en af markerne hvor der er majs og hente det hjem. Dette foregår med håndkraft hvor man samler alle majskolberne op og putterne dem i sække og fylder dem i Pontianos bil, det har nemlig ikke nogen traktor, så bilen fungere som traktor og vogn på samme tid. Dette var sjovt og fordi vi var ret mange og marken ikke var så stor tog det ikke mere end en time – halvanden.

Majsmarken
Fra venstre nabomand, drengene fra farmen Benjamin, Paul og Mike Pontiano og jeg

Smuk sol nedgang i Uganda

Fredag var vi igen ude i en anden af markerne for at hjælpe med at sætte en vandtank op, fordi der i lang tid har været tørke med nærmest intet vand og den fik vi sammen med drengene der arbejder på farmen sat op, og det var også ret sjovt. Så lidt praktisk er vi faktisk også!
Lørdag var vi i Masaka for at handle ind og så meget af byen, som er den nærmeste by hvor der er rigtig gode indkøbs muligheder. Om aftenen tog vi over og så en fodbold kamp som nogle af de lokale drenge spillede, det var rigtig sjovt og ret seriøst med dommer og sidelinjedommere og det hele. Den seriøse idyl blev dog ødelagt lidt da der på et tidspunkt i anden halvleg løb en kø ind over banen.
Søndag var vi i kirke med Pontiano og Rogers og børnene, midt under Pastor Daniels prædiken begyndte det at regne voldsomt, så når regnen ramte kirkens bliktag kunne man overhovedet ikke høre hvad Pastor Daniel sagde. Så i stedet begyndte man da bare at bede lidt, og takke og lovprise Gud for at nu kom der regn til den tørre jord, er det ikke herligt – tænk hvis vi danskere var så glade hver gang der kommer regn.
Efter kirke og efter middag dvs. Kl. halv seks, kørte vi med Pontiano og familien mod Masaka. De to ældste børn Halle og Tina skulle hen på deres nye skole, Pastor Freds School, som er en af AITs projekter som er blevet en rigtig god og velfungerende skole. Her skal de fremover gå og fordi den ligger lidt langt væk har Pontiano og Rogers valgt at børnene skal bo på et lille hjem overfor skolen, så de ikke har så langt i skole og Pontiano ikke skal køre dem hver dag. På vej over til skolen tog vi med ud i marken ved en mand på vej ud i bushen som skulle have hjælp til at installere et vandingsanlæg så han kunne vande sin mark når der nu ikke rigtigt kommer noget regn.

I dag mandag har vi været ude på Cornerstone, og vi fik en dejlig velkomst med sang og dans og en tale ved Pastor Vincent. Vi fandt ud af hvilke klasser vi skal undervise i og blev introduceret for alle lærerne. Så i morgen går det for alvor i gang og vi er klar til at få en hverdag i gang hernede. 

Børnene på Cornerstone

Så alt i alt går det rigtig godt hernede og vi nyder det gode vejr og de varme temperaturer!

Guds Fred

Henriette

Salmebogen nummer 80 vers 5

"Med din trøst min sjæl opfyld
for min frygts og armods skyld,
at I troen idelig
jeg må hænge fast ved dig."