Afrikas perle, Cornerstone, solgt for fem okser, taknemlighed over mit liv, tak Gud

Så blev det midt i Februar, og det er mere end tre uger siden vi forlod DK, og jeg elsker Uganda, det er så fedt at være her og folk er bare så søde og hjælpsomme.

Den sidste uge har været meget stille og rolig men gået sindssygt stærkt, det føles ikke som om det er en uge siden der sidst var søndag og vi var i kirke.

Min søde p2 i engelsk

Vi er nu rigtig kommet i gang på skolen Cornerstone, vi har fået vores skema og efter lidt om rokering giver den nu meget mere mening og det er et skema som jeg godt kan leve med i de næste snart kun fire måneder. Jeg har nu p1 og p2 til engelsk og jeg nyder det så meget, selvom de yngste i p1 kun er 5 år og det derfor er liidt svært at kommunikere på engelsk så fungerer det alligevel og jeg prøver at fyre nogle af de Lugandiske gloser af som jeg kan, og så går en time faktisk ret hurtigt. Jeg føler at eleverne er begyndt at kunne forstå mig bedre og de kigger ikke lige så dumt på mig mere som de gjorde de første par dage, og JA det var helt bestemt fordi de ikke forstod mig at de kiggede dumt på mig!
Udover engelsk har jeg sammen med Daniel p1 og p2 til PE som er idræt, og selvom der kun står p1 og p2 på skemaet har vi også altid topclass og nogle få fra babyclass også, og det gør det nogle gange lidt svært fordi så har vi tre ret store klasser sammen og det ender med at blive virkelig mange børn der render rundt og de små fra topclass og babyclass forstår ikke et ord af hvad vi siger, så det er altid ret spændende.

P2, mine søde elever

Så er vi også kommet rigtigt i gang ude på babyhjemmet, efter en pause pga. Daniels finger, så nu går det rigtig fint derude, og de er så søde og mamaerne er rigtig gode til at give dem kærlighed og omsorg og lege med dem, så det er ikke kun os der leger med børnene. Så det er virkelig et børnehjem der forstår at give børnene den kærlighed de trænger til og det er dejligt at se at de også findes hernede.

Ellers har vi nu også rigtig prøvet at køre taxa ”african style”, det foregår ved at i en alm. Toyota stationcar, hvor vi i DK ville sætte fem ind i, kan man  sagtens proppe og klemme 10 voksne mennesker ind i, det er ikke noget problem. Så det er lidt sjovt at køre 20 min. Hvor man sidder oven på mennesker og sveder og bliver rigtig klam.

En up date på Daniels finger er at vi ikke skal rende mere til klinikken, fordi såret nu er lukket og ser fint ud, og der er ikke infektioner, så det er dejligt! Men det har været sjovt og se hvordan en afrikansk læge ser ud, men det er også sidste gang vi skal derind har vi aftalt, for vi har nu været nok derinde og er færdige med det. Så vi bliver ikke syge mere, det har vi aftalt, og en aftale er en aftale!

Børnene leger

Ellers har ugen budt på fødselsdag med Pontiano og Rogers Enog der blev fire år, så det var en hyggelig aften hvor vi slap for at lave mad wuhuu! Og vi fik kage – Bonus!

Søndags skole

I går lørdag blev brugt sammen med Herbert en af lærerne fra Cornerstone, vi havde aftalt at vi skulle ud og se nogle rigtig afrikanske runde hytter sammen med ham. Så vi tog af sted halv 9 fra farmen, hvor Josef vores boda chauffør kom og hentede os og kørte os der ud og hjem igen. Vi havde sukker og majsmel med til dem vi kom ud og besøgte, og så havde vi noget slik med til børnene. Da vi kom til Cornerstone gik vi sammen med Herbert ud til hytterne, og det var ikke bare en lille smuttur, nej det var en tur der føltes meget lang, fordi vi havde hver ca. 7-8 kilo i tasken af alt det vi havde med. Turen derud var ca. 3-4 km, og så lå hytterne ikke just lige ved siden af hinanden, de lå mellem en halv og 1,5 km mellem hinanden. Så vi fik gået nogle km, men havde en rigtig god tur, hvor vi lærte Herbert meget bedre at kende og hyggede os med ham. Vi besøgte 7-9 familier og så hvordan de boede, hvordan de slet overhovedet ikke har el, og de har ikke ret meget og heller ikke noget der kan kaldes møbler. Vi mødte flere elever der går ude på Cornerstone, og det var vildt at gå den vej de går flere gange om dagen for at komme i skole. 

Manden der tilbød Daniel fem okser for mig

Vi mødte nogle dejlige mennesker, og vi mødte også en mand der sagde at han gerne ville have en hvid kone, spurgte Daniel hvor meget han skulle have for mig og om han ikke ville have en af hans døtre i bytte med mig, hvor efter Daniel svarede at han skulle have fem okser for mig, og den her mand var meget gammel, og ikke just noget for mig, så det blev dagen hvor jeg var ved at blive solgt for fem okser. Er da meget glad for at de ikke blev til noget alligevel, ved ikke hvordan mine forældre ville have reageret hvis jeg ikke kom med hjem mere, eller hvis jeg kom slæbende med en 40-50 årig gammel mand… Men det hele er en del af oplevelsen! Men det var en rigtig god dag, vi hyggede os, men da  jeg kom hjem var jeg også meget træt og øm efter at have gået så meget og med så mange kilo. Det var en fed oplevelse at se hvor taknemmelige familierne var over den lille smule vi gav dem, selvom det ikke var nok til mere end et måltid, var det et måltid som de nu ikke skulle bekymre sig om. Selv om familierne var enormt fattige og super mange og ikke havde ret mange resurser, var de stadig bare glade og smilende og enormt taknemmelige over det de havde. Det er virkelig noget vi i DK kan lære helt vildt meget af, at man skal nyde det man har, og at vi skal nyde alle de gode ting vi har, for der er nogle mennesker der ikke har det og de får det hele til at fungere anyway. Så når vi pylre over at være trætte af lektierne så tænk på dem som ikke har mulighed for at gå i skole, og når vi ikke synes vi får nok i SU, så tænk på dem som slet ikke får penge. Når vi er trætte af at arbejde 37 timer om ugen så tænk på dem der hernede som arbejder 10-12 timer hver dag og deres løn er meget mindre hvis de overhovedet får løn, det kan være de kun får et måltid mad om dagen. Jeg har i hvertfald virkelig fundet ud af hvad det vil sige at være fattig i Uganda og jeg tror ikke engang vi har set det værste endnu.

Da vi kom hjem, var Pontiano og hans arbejdere i gang med at pille alle de majs af de majskolber vi hentede en af de første dage her på farmen, de er nu blevet tørret og er klar til at blive pillet og så skal de males til majsmel og så laves til Poscho som ca. er det billigste måltid mad man kan lave hernede. Så vi satte os og hjalp og vi sad der fra kl. 18-21 og jeg fik samlet mig en lille fin bunke af majs. Vi snakkede og hyggede os og selv om der blev mørkt kl. 19.30 så blev vi siddende og snakkede med Pontiano og en kvinde fra Canada som arbejder her på farmen, og det var virkelig en god aften.

Om søndagen tager vi i Kamuzinda Victory Church, her er vi ca. fra kl. 9.30- 13.30, i det tidsrum foregår gudstjenesten, her når man at have vidnemøde, lovsang, indsamling, prædiken, og under prædiken går børnene ud til Sunday School, altså søndag skole, her er vi med til og det er en rigtig god og hyggelig time- halvanden. 

Her lige en hilsen til mine søde venner Linea og Benny, tillykke med brylluppet i går, i var i mine tanker, drømte mig til DK, i var så flotte!

Ellers er der ikke meget nyt under solen i Afrikas perle, her går alt godt og vi nyder vores nye hjem.

Guds fred

Henriette

Esajas 40, 31

Men de, der håber på Herren, får nye kræfter

de får vinger som ørne.

de løber uden at blive trætte, 

de vandre uden at udmattes.