På gensyn Uganda, Afrikas Perle!

Nu er det over to måneder siden jeg landede i Danmark igen, og jeg kan uden tvivl sige at det var de fem bedste måneder i mit liv. Det var med et knust hjerte, at jeg forlod Uganda som har fået en unik plads i mit hjerte. Jeg fortrød at jeg forlod Uganda lige indtil jeg stod i Aalborg lufthavn og jeg blev mødt af mine fantastiske familie og venner. Jeg havde ikke regnet med at der ville stå nogen, så at der stod over 15 mennesker var bare fantastisk og jeg blev helt vildt overvældet. Så tak for det!
Men da min glæde over at se familie igen havde lagt sig efter et par uger, begyndte jeg at mærke hvor meget jeg savnede Uganda. Det sted som igennem fem måneder havde været mit liv, min glæde og min sorg, og mit hjem. Det var en fantastisk tur og jeg nød det mere end jeg havde turde håbe på. Jeg kan stadig den dag i dag, tage mig selv i at have tårer ned at kinderne når jeg tænker på Uganda, ser billeder eller læser breve.
Jeg tror der er to grunde til at jeg græder, den ene er at jeg savner det helt vildt, men det andet er fordi jeg er så dybt taknemmelig over hvad jeg har fået lov at opleve. Jeg er så dybt taknemmelig over, at jeg fik sådan en fantastisk velkomst, og jeg blev mødt hele vejen igennem opholdet med en kærlighed og imødekommenhed som jeg slet ikke kan beskrive hvor meget det betyder for mig. Men mest af alt er jeg Gud dybt taknemmelig, at jeg har fået sådan en fantastisk opgave, at han kaldte mig til at gå hans veje i Uganda og at han brugte mig som han gjorde.

Da de nye volontører drog til Uganda for godt tre uger siden, havde jeg rigtig meget lyst til at tage med dem, at komme af sted igen og opleve det hele igen, for jeg fik ikke nok første gang.

Jeg savner mange ting i Uganda, og jeg håber at jeg en dag kan vende tilbage, men indtil da er jeg taknemmelig over at der er andre der tager ned og hjælper og ikke mindst oplever det som jeg har oplevet.

Men jeg er langt fra færdig med Afrika, selvom jeg nu har været i tre afrikanske lande, stopper det langt fra her!
For er jeg er blevet ansat af Afrika InTouch, som deres globale fortæller, og det betyder at jeg rejser fire uger til Cameroun og så når vi kommer hjem skal vi tage rundt og fortælle om det jeg har oplevet i Cameroun. Alt om mit nye eventyr kan i finde på min nye blog http://henriettegf.blogspot.dk

Jeg kan mærke at Gud virkelig har brugt mig i mit arbejde i Uganda og at han arbejdede igennem mit liv.

Da jeg tog af sted, drog jeg ud med bibelverset fra Josvabogen 1,9 ”Jeg har jo indsat dig, vær modig og stærk, nær ikke rædsel og lad dig ikke skræmme for Herren din Gud er med dig over alt hvor du går.”. Det er et fantastisk vers som støttede mig når jeg synes det var hårdt og det mindede mig om at Gud var med mig i mit arbejde hele vejen igennem. Men det er også et vers jeg kan bruge i mit nye arbejde i Afrika InTouch og det er et vers jeg kan bruge resten af mit liv, i alle de opgaver som Gud vil sætte mig i.

Update siden sidst

Der er efterhånden gået rigtig lang tid siden jeg sidst har lavet en opdatering og nu er vi faktisk lige ved at være færdige i Uganda, jeg har kun to uger tilbage inden jeg lander i DK den 19 juni kl. 06.55 i Kastrup.

Men siden sidst har vi haft en rigtig lang ferie, hvor Daniel startede med at få en omgang malaria. Så har vi også prøvet det og han er ikke død af det, og som han siger man kan ikke tage til Afrika uden at få malaria, men det regner jeg alligevel med at gøre.

Vi har også brugt meget tid sammen de unge mennesker nede på den high school der ligger nede bag os, og det er nogle dejlige unge mennesker som jeg virkelig er kommet til at holde af og jeg virkelig kommer til at savne. Vi har hørt dem spille et utal af gange og så var vi med da de her for et par dage siden havde velkommen tilbage fra ferien aften, hvor de holdt talent aften, det var SÅ sjovt. De dansede og mimede til nogle sange, lavede små sjove skuespil og så blev jeg også lige inviteret op og danse med Akim, hvilket var ret sjovt men også lidt pinligt. 

Akim bød mig op på en dans, det var til stor underholdning for alle eleverne

                           

I Uganda stiller man ikke træskoene, men slipperne

                                     

Paul på Molly and Pauls High school

Vi besøgte søndag den 18 maj Pastor Vicents kirke, direktøren på Cornerstones kirke i Kititi. Det var sjovt at se sådan en kirke som bestod af skolebænke fra Cornerstone som ligger lige i nærheden, af et par afrikanske trommer og så bare folkene i kirken der synger.

Pastor Vicents kirke i Kititi

                         

Søndag den 25 maj besøgte vi Pastor Freds kirke som er direktøren på den skole som Pontiano og Rogers børn går på, som også er en af Afrika InTouchs tidligere projekter. Det var en helt anden verden end Pastor Vicents kirke, her var der strøm, og en scene og den var på fire gange så stor som Pastor Vicents kirke.
                         

I Pastor Freds kirke

I Pastor Freds kirke, stammedans

Det var lidt sjovt at se forskellen på de to kirken og se at Kamuzinda kirke ligger et sted i mellem de to.

Sidste mandag startede vi på skolerne igen, det var virkelig godt at komme tilbage.

På Christ The King, står vi nu ikke kun med vores pre-school men også med baby og top class på skolen. Fordi den ene lærer er på efteruddannelse og den anden skal giftes, så de har ikke lige nogen lærer så dem prøver vi at holde styr på, men det er lidt svært når de er omkring 60 børn i et lokale. Men det er en sjov udfordring.

Christ the King Babyclass

Christ The King baby og topclass

På Cornerstone er alt ved det gamle og vi hygger os med at være kommet tilbage og se vores elever igen, dem har jeg virkelig savnet!

Jeg har sådan savnet mine drenge i P2

Fredag den 30 maj var vi en tur i en flygtningelejr sammen med den danske organisation UCC der holder til inde i Masaka.  Flygtningelejren ligger ved Sango Bay ikke så langt fra grænsen til Tanzania. Her bor der omkring 5000 mennesker, som alle er blevet smidt ud af Tanzania og flyttet ind i Uganda, fordi de ikke længere må bo i Tanzania fordi de flere generationer tilbage stammer fra Uganda. Det hele bunder i en eller anden konflikt mellem den Ugandiske regering og Tanzanias regering. Regeringen i Uganda prøver derfor at gøre noget så man kan finde en måde at få dem flyttet ud af lejren og starte deres liv i Uganda, men det går meget langsomt og det der skulle være en midlertidig løsning er blevet til et liv for dem. Derfor bor de i små telte som er dækket lidt ind med mudder og prøver at starte et liv der. Mange af dem arbejde i forskellige marker og bliver betalt i de afgrøder de passer, dem sælger de så videre så de har råd til at mætte hele familien. I lejren er der meget lidt at gøre og det er hårdt at se på deres liv, men de har rent vand og ikke meget mere end det. Så derfor sender UCC hver uge et læge team ud i lejren og kigger folk igennem.

Vi var femten mennesker af sted. Emeli og Kathrine UCC volontørerne, Beatrice mamma på babyhjemmet som også er sygeplejerske, Christine UCC ansat som også er sygeplejerske, Ronnie der arbejder for en af de skoler som UCC sponsorer, som skulle være oversætter, tre ny udklækkede læger fra England, to volontører fra Canada, en Amerikansk missionær og en chauffør og en anden mand som bare var med. Vi kom ind i et telt og der sad et sted mellem 60 og 100 voksne og børn, Nogle dårligere end andre. Så begyndte de at dele ud og give folk numre og begyndte ellers fem mennesker at undersøge mennesker. Kort efter kom der flere mennesker og her begyndte en læge mere at undersøge og to mænd satte en malaria test bod op og en læge gik rundt og fandt de dårligste mennesker og tog dem med på en klinik. Så stod vi ellers der og vidste ikke hvad vi skulle gøre, men jeg blev hurtigt sat i gang med at stå ved vægten og veje folk når de kom over. Men efter lidt tid hjalp jeg også Beatrice med at tage temperatur og give medicin og hvad hun ellers havde brug for. Der kom mange som var mere eller mindre syg, jeg havde nogle børn som havde over 40 i feber og var brænd varme og trækkede vejret super hurtigt og man kunne mærke det var super hårdt at trække vejret. Det var en hård men fed dag, men mange gode og interessante oplevelser. Dagen endte med at Emeli, Kathrine og jeg besluttede os for at kigge på en lille fattig og formentlig forældreløs drengs fod, han havde forbinding om og der var en masse fluer om foden. Da vi tog forbindingen af kunne vi se et grimt sår under foden, formentligt et der var kommet efter han havde trådt i et glasskår eller en anden skarp genstand, og besluttede os for at rense det, vi startede med renseservietter og selvom det gjorde ondt på ham, fik vi lov. Så ville vi tage resten af skidtet med en renseserviet med alkohol i, det var han bestemt ikke glad for, og skreg og græd helt vildt, så højt at hele teltet vendte sig om og kiggede. Men vi fik skåret en luns hud væk og renset det rigtig godt og da han havde skreget nok og vred sig i smerte besluttede vi os for at det var nok nu og gav ham plaster på og pakkede foden til igen.

UCC har lagt en film ind på http://10tilforskel.dk/videoer/2014/maj/uganda-child-care-flygtninge-i-sango-bay-.aspx og her kan man hvis de får flest stemmer skaffe 10.000  kr. til flygtninge lejren i Sango Bay. Så hvis i vil hjælpe så stem på dem via. linket oven over.

Der kom mange børn der havde meget høj feber og meget slem malaria

Doctor David

Køen til lægen

Sango Bay

Søde børn i Sango Bay

Alle menneskerne der skulle se en læge

Sango bay

Skolen i Sango Bay

Den lille dreng med foden

                                        

Der er sket mange flere ting den sidste måned, og tiden er fløjet af sted, og det er helt forfærdeligt at tænke på at jeg om to uger forlader Uganda og mine fantastiske venner og nye dejlige familie.

Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft. Fil. 4. 13

Guds fred

Henriette

Påske, Kampala, riverrafting, smut tur til Tanzania, hus byggeri

I de sidste par uger, er der sket rigtig meget.

Efter en dejlig påske med familien Nyombi, tog vi til Kampala for at tage videre til Jinja, hvor man kan riverrafte på Nilen. Det var rigtig sjov oplevelse, og det er lidt sejt at kunne sige at man har badet i samme Nil som Moses blev samlet op af, for efterhånden ret mange år tilbage.

Påskedag blev fejret med stort fest måltid
 og hygge med vores familie og Rogers bror John
 kom også forbi fra Kampala for at ønske god påske

Påskedag

Påskedag, vi spillede og sang med børnene

Louise skulle tage afsked med Kamuzinda farm efter en uges tid

Kampalas gader er noget andet end Kamuzinda

1000 cups of coffee 

Der er ingen begrænsninger for hvad der kan være på en boda

I Kampala var vi på pizzeria,
 det var godt men kan på ingen måde
 måle sig med danske pizzaer

Hvordan skal Louise mon få proppet alle de ting ned i en kuffert?

Riverrafting
Vores hold bestående af Ben, Daniel, Big J, Louise, mig og Grace
Ben og Grace er to super søde amerikanere som vi sejlede med

På vej ned af første vandfald

Den eneste gang båden væltede rundt

Det var lidt noget andet end rafting i Fårup Sommerland

Vores lækre udsigt over Nilen ved vores hotel i Jinja

Efter riverrafting tog vi tilbage til Kampala for at aflevere Louise i lufthaven i Entebbe, og så tog hun hjem til DK igen. Det har været skønt, lige og have besøg fra noget hjemligt fra DK, efter så lang tid begynder savnet jo og komme snigende.

Selvom jeg ikke er mega brun, er jeg dog brunere end krebsen der

På vejen hjem kørte vi forbi kontoret i Masaka, hvor vi skulle have fornyet vores visum. Men manden på kontoret var ikke just hverken hjælpsom, rar eller i godt humør. Så han ville ikke forny vores visum, og sagde at vi skulle have et arbejdsvisum, ifølge Pontiano kun fordi han ville skaffe penge til regeringen, lidt korrupt har man vel lov at være!
Så vi måtte finde på en ny plan, eftersom vi ikke havde tænkt os at betale 250 dollars for en arbejdstilladelse frem for et nyt visum på 50 dollars, tog vi et lille smut til Tanzania, og boede der i et par dage og så tilbage igen og her fik vi heldigvis vores visum og kunne tage hjem igen!

Jeg var meget bekymret for om vi overhovedet kunne komme tilbage til Uganda igen, og jeg sendte mere end én bøn opad, og det ved jeg også Pontiano og Rogers gjorde. Da vi kom til kontoret gik det som smurt og det var slet ikke noget problem at komme ind i Uganda igen. Det var så befriende og jeg har takket Gud MANGE gange siden, det er så skønt at han er med os i alt hvad vi går i, det fik jeg lige bekræfte endnu engang. Gud er stor og det minder bibelverset i bunden af blogindlægget mig om igen og igen.

Tanzania ligner på mange måder Uganda, bortset fra at de ikke snakker ret meget engelsk!

De sidste par dage har det været helt tosset varmt hernede, og der er ikke kommet noget regn, de siger at regntiden render mod sin ende, men man ved aldrig med Afrika og det Ugandiske vejr.

Vi har i de sidste par dage været i gang med at hjælpe med at bygge et hus for en meget fattig familie som ikke har råd til det selv. 

Starten dag 1

Ung pige på max 15 år bærer en 25 liters dunk på hovedet uden problemer

De lidt for søde børn som vi byggede huset til

Børnene hjalp også til 

Daniel der murer sammen med Fred

De arbejder hårdt og godt, de alt for søde drenge

Her er huset hvor familien på 11 personer bor, det er lavet af mudder og et skelet af træ og taget er græs og siv. Det er ikke vandtæt, så når det regner kommer der vand ind. Så der er bestemt nødvendigt med et nyt hus.

Køkkenet

Jeg kan nu skrive murer på CV'et, her sammen med Ronald og Edward

Daniel og Edward i gang

De alt for søde børn

Cementen er lavet af jord og vand som skal blandes, her er jeg i gang sammen med Edward og Fred

Jeg skulle slet ikke stå for de øjne, jeg brugte nok mere tid på at lege med børnene end og arbejde

De gør det godt

Sådan skal det færdige resultat se ud,
 et hus som dette koster godt 2000 danske kr at bygge
 og så har en afrikansk familie et hus der holder i rigtig mange år.

Så på trods af lidt for meget sol de sidste par uger, har jeg det stadig rigtig godt, og nyder mit liv hernede. Jeg har en dejlig ny familie og skønne nye venner som jeg nyder rigtig og holder rigtig meget af.

Salm. 12, 8-9
"Du beskytter os, Herre, du bevarer os evigt mod denne slægt, hvor ugudelige vandrer omkring og usselhed triumferer blandt mennesker."

Guds fred

Henriette