mandag den 27. januar 2014

I'm alive


Så kommer det første indlæg her fra Uganda.
Lørdag da vi ankom, gik ikke helt gået som vi havde forventet, men det er der ikke noget i Afrika der gør, så det er jo ikke noget nyt.
Men vi har det godt!! 
Da vi ankom til Entebbe stod der ikke en Pontiano (som er vores kontaktperson hernede, og ham der kører Kamuzinda farm.) og ventede på os som forventet. Men vi ventede i 1,5 time, og prøvede til sidst vha. Lokal taxichauffører at ringe til ham, men han tog ikke telefonen og efter flere forsøg, ringede vi til sidst til Ruth, som er den danske leder af bl.a. Babyhjemmet, hvor vi skal være på. Hun fik efter flere forsøg fat i Pontiano, og det viste sig at han troede at vi først ankom søndag. Så der stod vi, i Uganda helt alene og følte os nok liiidt fortabt. 
Men vi fik løst problemerne ved Pontiano der aftalte med en af de søde taxi chauffører (Der havde hjulpet os med at ringe til Pontiano) at han skulle køre os hele vejen til kamuzinda, som altså var en ca. tre timers køre tur. Men vi kom godt frem, og John som var den søde taxichauffør, fortalte hvad det var vi kørte forbi, så det var lidt som en guide tur. Vi kørte bl.a. forbi et punkt i Uganda lidt nord for Masaka, hvor ækvator kører lige igennem, så det var lidt sjovt. 
Men et andet problem var så at i lejligheden på farmen bor er lige nu fire piger fra forskellige nationaliteter, Sverige, Japan, Australien og Canada, så lige nu befinder vi os på et slags hotel ejet af Ruth og Carsten (dem der ejer babyhjemmet), men har her til aften fået at vide at Pontiano kommer og henter os i morgen tirsdag, og så kommer vi til at bo på farmen frem over. Men her i Masaka er der bl.a. en pool og internet og delvis strøm, undtaget når det engang i mellem går, eller i weekenderne mellem 6 og 18, hvor Uganda sælger deres strøm til Tanzania.
Søndag tog vi i kirke sammen med Ruth og Carsten og deres tre børn, og efter det tog vi med på Café frikadellen, som også er en café startet af Ruth og Carsten, her fik vi pandekage buffet, sammen med Ruth og Carstens volontører, fordi en af de 6 volontører skulle hjem til Danmark. 
Herefter gik vi ned i Masaka by med to af volontørerne Emily og Kathrine, hvor vi skulle handle lidt og veksle penge, men da det var søndag var bankerne ikke åbne og da der ikke var strøm kunne vi ikke få fat i nogle penge. Så derfor lånte vi lidt penge af pigerne og købte lidt til mad. 
I Masaka prøvede vi også en Boda Boda, som er en blandning af en scooter og en motercykel, som er en taxi hernede. Det var meget sjovt, men vi sad dog kun tre på den, Daniel og jeg og så chaufføren. Man ser mange gange en hel familie på, men mor og far og tre-fire børn.
Mandag var vi ude sammen med de to andre volontører Signe og Anne Mette, på babyhjemmet og møde mammaerne og børnene. Det var bare enormt svært at huske alle navnene på både mamaerne og børnene men det kommer nok på et tidspunkt. Efter det var vi så nede i Masaka for at handle, købe malariapiller og veksle penge. Og så tog vi helt selv en boda hjem til Banda som det sted vi bor hedder.
Men vi skal ikke i gang med at arbejde før i næste uge, for at vi lige kan komme lidt ind i det hele.
Så alt i alt, har vi det rigtig godt og nyder varmen!! Fordi der om aftenen alene efter solen er gået ned er en 15-20 grader, så vi klager ikke!

Håber alt er vel i kolde DK.

Guds fred
Henriette
 
Salmernes bog 139 vers 9 og 10
  "Låner jeg morgenrødens vinger 
og slår mig ned, hvor havet ender,
  så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast."


søndag den 12. januar 2014

Almost Africa…

Om mindre end to uger rejser jeg sammen med Daniel til Uganda i fem måneder med Afrika InTouch. 

Vi er ved at være klar..
Vi har den sidste uge været på forberedelseskursus på Diakonhøjskolen i Aarhus, sammen med syv andre dejlige mennesker. Vi skal til tre forskellige lande, Etiopien, Cameroun og Uganda. Vi har i løbet af ugen, blevet rustet til at klare nogle af de opgaver som vi kommer ud for. Vi er blevet rystet sammen og haft gode dage - og nætter. 
Vi fik styr på mange ting, og er derfor ved at være klar til afrejse fredag d. 24 januar.

Vores opgaver i Uganda bliver at vi skal undervise på Cornerstone skolen i engelsk, matematik og idræt. Så skal vi også være på Baby hjemmet ved Masaka, hvor der bor forældreløse børn som er blevet fundet og taget ind på hjemmet. Derudover skal vi også være med til børne kirke, hver anden søndag i kirken i Kamuzinda. 

Jeg aner ikke hvad jeg skal forvente af denne rejse, men en ting ved jeg: jeg kommer hjem som en helt andet menneske. Som de sagde på kursuset: "det er farligt at tage til Afrika, for man risikerer at komme forandret hjem." 

Jeg vil med denne blog, forsøge at få beskrevet nogle af mine oplevelser i Afrikas perle.

Guds fred!
- Henriette